425 norsk-islandske skjalde

A

Álfr Eyjolfsson

• 11-1200-tallet
• Álfr Eyjólfsson, Teitr skáld, Roðgeirr Aflason og Þórálfr prestr siges at have digtet om Skule jarl (1189-1240), men af deres kvad er intet bevaret, ligesom de selv for det meste er ukendte.
• Kvad: Intet bevaret

Álfr litli

• 800-tallet
• En Álfr jarl hinn litli siges i Skáldatal at have digtet om den halvlegendariske svenske konge Eiríkr Refilsson, men hverken denne skjald eller hans kvad kendes nu. Kong Erik skal ifølge Jón Sigurðsson (Sn. E. III 318-19) have levet omkr. år 820.
• Kvad: Intet bevaret

Ámundi smiðr Árnason

• 1200-tallet
• En Ámundi smiðr Árnason omtales som skjald såvel i Bps. som Sturlunga. Han opholdt sig hos biskop Páll Jónsson i Skálholt (biskop 1195-1211), hvor han bl.a. forestod opførelsen af et prægtigt kirketårn. Et vers om biskoppens sønner haves af ham fra denne tid (Bps. I 138) foruden 3 vers, som han digtede om biskop Páll efter dennes død (l. c. 146-47). Sturl. (I 275) anfører desuden af ham et halv vers i «toglag», som er digtet omkr. år 1226 om den fra Sturl. bekendte bonde Dufgus Þorleifsson på Hjarðarholt. Ámundi døde ifølge Ann. Isl. år 1229.
• Kvad:

- Lausavísa

Ármóðr skáld

• 1100-tallet
• Da den orknøiske jarl Rögnvald kali drog på en pilgrimsfærd til det hellige land (1152-55), havde han i sit følge flere skjalde. Blandt disse var to fra Hjaltland: Ármóðr skáld og Oddi hin litli Glúmsson. Af Armod anføres 4, af Odde 5 vers.
• Kvad:

- Lausavísa

Arnaldr (Arnhallr) Þorvaldsson

• 1100-tallet
• Om den danske konge Valdimarr Knutsson (1157-1182) digtede ifølge Skáldatal to skjalde Þorsteinn kroppr og Arnhallr eller Arnaldr Þorvaldsson. Thorstein er fuldstændig ukendt, men Arnald er uden tvivl den samme, som hos Sakse omtales under navnet Arnoldus Thylensis (lib. XIV s. 810), og kunde da ifølge tiden være en broder til den Þorgeirr Þorvaldsson, der ifølge cod. B af Skáldatal digtede om kong Knud den 6. (1182-1202), hvis da ikke dette navn, som ovenfor omtalt skyldes en forvanskning. - En Þorgeirr Danaskáld digtede om den danske konge Valdimarr gamli (1202-41) og den svenske konge Sørkvir Karlssøn, men denne skjald er ligesom de sidstnævnte ellers fuldstændig ukendt.
• Kvad: Intet bevaret

Arngrímr Brandsson

• 1300-tallet
• Arngrímr Brandsson, abbed på Þingeyraklaustr, der levede i midten af det 14. årh., har digtet en Guðmundardrápa om biskop Guðmundr Arason på Hólar, om hvem han desuden har skrevet en saga. Drapen er digtet år 1345; den er i «hrynhenda», består i alt af 60 vers, og er bevaret fuldstændig (Bps. II 187-201).
• Kvad:

- Guðmundar kvæði (drápa?) byskups

- Af et drotkvædet digt (?) om Gudmund Arason

Árni bróðir Lárentiusson

• 12-1300-tallet
• En bróðir Árni nævnes i Sn. E. (II 500-632), hvor der tillægges ham et helt vers i «alhent») og to «vísufjórðungar» i «hálfhnept« versemål. Denne Arne er uden tvivl den samme som den bróðir Árni Laurentiusson, der flere gange nævnes i Laurentiussaga; han var en søn af biskop Laurentius Kálfsson på Holar (biskop 1323-30) og blev munk i Þingeyraklaustr år 1317. Han omtales som en meget dannet mand og en fortrinlig «versificator». Medens hans fader var biskop, opholdt han sig hos denne, men efter hans død blev han igen munk på Þingeyrar. Hans dødsår er ukendt.
• Kvad:

- Lausavísur

Árni fjöruskeifr (og Þórarinn stuttfeldr)

• 1100-tallet
• To af de skjalde, der i Skáldatal siges at have digtet om Sigurðr Jórsalafari (1103-30) er Þórarinn stuttfeldr og Árni fjöruskeifr. En gang (omkr. år 1118-20), fortælles det, gik kongen med sine folk til aftensang og blev stående udenfor kirken. Sangen gik ikke godt, og kongen, der var noget beruset, fik da øje på en mand, der stod ved siden af kirken iført en kort «feldr». Kongen fremsagde da denne «kviðlingr»:

«Villir hann visdóm allan veldr þvi karl i feldi(num)».1

Manden svarede med et vers, hvori han opfordrede kongen til at give sig en «skikkja»2. Han hed Þórarinn og fik heraf tilnavnet stuttfeldr. Næste morgen, da han skulde til kongen, narrede en mand ved navn Arni fjöruskeifr ham til at digte en nidvise om en Hákon Serksson mörstrútr og til at fremsige denne for kongen. Misforståelsen opklaredes og kongen tilgav Thorarin på den betingelse, at han skulde lave en nidvise om Arne. Heri fortæller Thorarin, at Arne er en dårlig skjald, og at han havde vist sig fejg i kampene i Serkland, i hvilke han altså må have deltaget sammen med kong Sigurd. Siden fremsagde Thorarin en drape, som han havde digtet om kongen, og som blev kaldet Stuttfeldardrápa. Den er digtet i «toglag« og man har 6 hele vers af den bevarede i Sigurðarsaga. Af disse 6 tillægges dog i Mork. (s. 157) de 2 Þorvaldr blönduskáld og én (s. 162) Halldorr skvaldri, men uden tvivl med urette, da såvel Hkr. som Fms. er enige om at tillægge Thorarin dem. To anonyme verslinjer i Mork. (166: «Her haucsnorvm, harþmoþigr varþ»)3 må også uden tvivl regnes hertil. Efterat Thorarin en kort tid havde opholdt sig hos kongen, drog han til Rom, hvorefter der ikke fortælles noget om ham Den førnævnte Árni fjöruskeifr siges også i Skáldatal at have digtet om kong Sigurd, men af dette kvad kendes nu intet. Arne omtales i Sturl. (I 14-15), der beretter, at han tillige med sin ven Hermundr Þorvaldsson i vinteren 1117-18 opholdt sig på Staðarhóll hos høvdingen Þorgils Oddason.

• Kvad: Intet bevaret

Árni Jónsson

• 1300-tallet
• Abbed Arngrímr Brandsson på Þingeyraklaustr digtede i 1345 en Guðmundardrápa om biskop Guðmundr Arason på Hólar. En anden Guðmundardrápa på 80 vers er nogen tid senere bleven digtet af en bróðir Árni Jónsson, der var abbed på Munkaþverá på nordlandet i årene 1371-79, i hvilket sidste år han ifølge Ann. Isl. drog udenlands. Senere findes han ikke omtalt. Drapen findes fuldstændig i Bps. (II 202-220).
• Kvad:

- Guðmundar drápa

- Lausavísa

Árni langi

• 1200-tallet
• Skjald som skulle have digtet ved Håkon den Gamles hof (1217-1263.) Ellers ukendt.
• Kvad: Intet bevaret

Árni Magnússon óreiða

• 1200-tallet
• Snorre Sturlassons svigersøn. Digtede et kvad om opgøret på gården Sauðafell, det såkaldte "Sauðafellsför" i 1229. Árni Magnússon døde i 1251.
• Kvad:

- Lausavísa

Arnórr Kálfsson

• 1100-tallet
• Arnórr Kálfsson (måske broder til andetsteds nævnte Ívarr Kálfsson) digtede ifølge Skáldatal om den norske høvding Ívarr selki (v. silki), der levede på kong Sverres tid, samt om en ubekendt Sigurðr munkr.
• Kvad: Intet bevaret

Arnórr Saxason

• 1100-tallet
• En blandt flere skjalde, som skulle have digtet om kong Sverre (1177-1202). Ellers ukendt.
• Kvad: Intet bevaret

Arnórr Þórðarson jarlaskáld

• 1000-tallet
• Arnor var en søn af skjalden Þórðr Kolbeinsson og må være født omkr. år 1011 (Safn I 479). Om hans ungdom vides kun, hvad der fortælles i Grettla (s. 138-39) og Bjarnarsaga. I Grettla fortælles der, at hans fader Thord en gang sendte ham med flere mænd for at dræbe Grette, men at...