Fortællingen om hvordan engelskstudiet blev opløst, hvorefter alle de humanistiske fag blev globaliserede studier på engelsk

FØRSTE DEL: GLOBALISERINGEN, AFNATIONALISERINGEN OG AFKOLONISERINGEN AF HUMANIORA

"der har jeg rod, derfra min verden går" H.C. Andersen1

Humaniora på vej mod halvdannelse

Humaniora betyder det menneskeligere.2 Det mærker man ikke meget til på humaniora i dag. I ingen af de bestemmelser af humaniora, som følger, findes ordet eller tanken om dannelse (Bildung). Humaniora har brudt med dannelsestanken. Vi har på den måde at gøre med et Bildungsabbau (og undskyld det tyske). I stedet for dannelse er indsat en bekendelse til en ny, amerikansk treenighed: ligestilling, diversitet og inklusion, DEI - diversity, equality, inclusion. Formålet med det klassiske universitet var dannelse. Formålet med masseuniversitet var uddannelse. Formålet med det nye universitet er omdannelse. De studerende har i praksis afsløret dets essens og kalder universitetet skolen. Det er et undervisitet, men dog i det mindste med Halbbildung. Det er der ingen, der bekymrer sig om. Halv er bedre end intet. Det er blot udtryk for forandring og tilpasning til nye tider. Alt forandrer sig jo på nær udsagnet 'alt forandrer sig'.

Der er også sket noget nyt med hensyn til humaniora. Før i tiden spurgte man bekymret om, til hvilke nytte humaniora er. "Åndsvidenskaberne er åbenbart havnet i en legitimitetskrise.

Åndsvidenskabernes krise er især betinget af offentlig anerkendelse, på offentlig indflydelse, og dens repræsentanter ser sig trængt i en af dem ikke ønsket grad ud i en rolle som ensomme specialister af tvivlsom betydning".3 Den krise er overvundet. Alle er glade for humaniora. Der er stort set ingen, der har penge og magt, der sætter spørgsmålstegn ved humaniora. Humaniora er nyttig. Humaniora er ikke kritisk. Når kandidatuddannelserne indskrænkes, er det ikke udtryk for modstand mod humaniora, men fordi der er brug for mennesker, der er nyttige i kampen mod klimaforandringer, hvad humanister næppe vil være imod. Erhvervslivet støtter humaniora, og humaniora støtter erhvervslivet. Statsmagten støtter humaniora, og humaniora støtter staten. Det får humaniora endog støtte til at gøre fra erhvervslivet, som det vil fremgå senere. Gamle konflikter er ophævet. Ingen dyrker modsætningen mellem natur- og åndsvidenskab. Det går fremad.

På Aarhus Universitet er humaniora ikke engang humanistisk, men noget andet. Lidt det samme i Aalborg. På SDU er humaniora "mange ting". Og det er en spændende bestemmelse af humaniora. 'Mange og meget og mere' er de danske universiteters foretrukne ord. I 1928 i Århus oprettede de et humanistisk fakultet på det nystartede universitet. Det var det eneste, der var. Det begyndte med det vigtigste: undervisning i filosofi, engelsk, tysk, fransk og dansk. I sprog med andre ord. I København hed det Det filosofiske fakultet. Det var i begyndelsen meningen, der skulle være forskelle mellem Århus og København. Det blev endog af filosoffen Kort K. Kortsen foreslået, at man på Århus Universitet skulle bedrive jysk videnskab inspireret af Søren Kierkegaard. I Århus skulle der være laboratorier og ikke institutter. Dengang kunne man godt lide forskellighed og det lokale. Efterhånden kom det lægevidenskabelige og de andre fakulteter til og til sidst det naturvidenskabelige. Mottoet var at have en grund (solidum) at stå på og søge i dybden (profundis) ned til den. Universitetet skal stå på noget og kunne give grunde og begrunde. Den solide grund er nu erstattet af DEI.

I 1970 skiftede de i København navn til Det humanistiske fakultet. Hurtigt blev begge universiteter ens, og der kom flere til. Odense, Roskilde, Aalborg. I Roskilde ville de i begyndelsen være anderledes og blev et center og hed RUC. Det samme i Aalborg. AUC. Nu er de to universiteter, der ligner de andre, der ligner de to. De lavede projekter på RUC, det gør man nu også i de andre byer. De to var tværfaglige, det er de andre også - meget endda. Der er sket en homogenisering. Alt bliver identisk, og det hedder diversitet.

Til hver plet har fået uni: Alt er universitet, og universitetet er overalt I begyndelsen af 1970'erne holdt vi på engelskstudiet i Aarhus hvert semester debatuger, hvor al undervisning var suspenderet. Der blev diskuteret målsætninger og metoder. Bølgerne gik højt. Festerne var festlige. Det var de røde studerende mod de reaktionære og positivistiske undervisere. Lærerne blev udspurgt. De skulle fortælle, hvilken metode de brugte. Det havde de svært ved. Der gik ikke lang tid, før den marxistiske litteraturkritik og ideologikritikken blev standardmetode, skønt nu er den visket væk. Den end ikke spøger.

I forbindelse med en sådan debatuge, skrev en af amanuensiserne på engelsk institut, Anders Iversen, en kronik med titlen "Et universitet i Ølgod" i Aarhus Stiftstidende. Det var en joke. Iversen havde studeret H.L. Mencken og havde tilegnet sig dennes stil. De studerende blev vrede. Man skulle ikke gøre grin med den slags. Det er ikke længere en joke med et universitet i Ølgod. Havde han dengang skrevet Ikast, ville det være profetisk. Væksten kom. Universitetet begyndte nemlig at brede sig over hele landet. Venner, ser på Danmarkskort, ser hver plet har fået uni.

Slagelse universitet. Sønderborg universitet. Kolding. Aalborg og Odense indtog Esbjerg. Esbjerg har nu to universiteter; de kunne faktisk få en aflægger i Ølgod. Der er endog universitet på marker ude på landet, og Aalborg universitet ligger i København, fordi de studerende ikke vil bo i Aalborg. Hospitalet i Thisted er et universitetshospital. Universiteterne opslugte højskolerne. Teori og praksis skulle forenes. Handelshøjskoler, DTU, Tandlægehøjskolen. Det hele blev universitet på nær folkehøjskolerne, arkitektskolerne og kunstakademierne, der holder stand. Der findes også et privat universitet i Aarhus, der fungerer godt. De har bevaret det teologiske fakultet.

Hurtigt opstod rundt om i landet en række institutioner, og de ville da også være universiteter: VIA University Colleges kaldte de dem, selvom det ikke altid er let at udtale. Der er et i Ikast. Disse colleges (hedder de det i flertal?) har campusser. Hvad ellers? Det har de da i USA. VIA vil gøre en forskel. Og de ansatte ville forske, så der kom forskningsledere og artikelproduktion. 462 forskningsaktive er der. Der er aldrig forsket så meget og af så mange som nu. Til stor gavn for samfundet. På disse colleges kan man blive professionsbachelor - 'bliv pro ('prøv') på VIA' lyder tv-reklamen. Alle kan blive bachelorer i et eller andet på tre år. Selv kvinder bliver bachelorer.4 Da Bertel Haarder fik indført det med en bachelor, var det en vittighed. Det var ikke hans ide, men noget der skulle indføres. Det var et resultat af en uafvendelig udvikling. Nu er det virkelighed, som ingen ler ad. Bag efter bachelortilværelsen kan du blive master, som ikke er en magister eller en mester. De fleste kan nok gætte, hvor de maskuline ord bachelor og master kommer fra.5 De har ikke været udsat for feministisk kritik, sådan som formand (forperson), og ordet 'videnskabsmand' er helt udgået og hedder nu 'forsker' (scholar). Emeritus er blevet emerita osv.6 'Hun forsker i hadtale på de sociale medier', eller i 'russisk misinformation' kan man høre en forsker omtalt. De siger ikke, at hun bedriver videnskab - historie fx. De fortæller ikke, hvilket fag hun har, for alle fag er tværfag. Det hedder også 'forskningen viser' og ikke videnskaben viser. Dog er klimavidenskab videnskab, ja nærmest modellen for al videnskab og den form for videnskab, alle andre videnskaber skal efterligne, selvom det er en videnskab, der udtaler sig om virkeligheden om 100 år, og som derfor aldrig kan verificeres eller falsificeres, eller det kan de først, efter at alle klimaforskerne er døde, som kom med udsagnet. I 1970 var det socialismen og den dialektiske materialisme, der var videnskaben, i dag klimavidenskaben. Klimaet dukker op i alle humanistiske fag i stedet for kapitalismen. Kierkegaard og klimaet er nu vigtigere end Kierkegaard og Jesus. Det rød-hvide, danske, nationalhumaniora, der blev et rødt, internationalt-socialistisk humaniora, er nu blevet et blåt, hvilket betyder et grønt.

ARTS IN AARHUS - DANISH FOR PROGRESS

"du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når" H.C. Andersen

På et tidspunkt besluttede de visionære styrende på universitetet i Aarhus, at de ville videre. Det hele skulle være på engelsk (eller amerikansk). De sad nede på Sandbjerg Slot og fandt på nye navne. Rektor forestillede sig endog, at der en dag ville blive talt engelsk selv i kantinerne....