Ole Rømer
I kongens og videnskabens tjeneste
1. Auflage
Erschienen am 11. November 2011
394 Seiten
978-87-7124-494-6 (ISBN)
Beschreibung
For 300 år siden afgik en af Danmarks største begavelser ved døden. Inden da havde den danske astronom og ingeniør Ole Rømer opnået verdensberømmelse på grund af sin bestemmelse af lysets hastighed, han var blevet en af den danske konges højt betroede embedsmænd, og i Paris havde han udarbejdet fontænesystemet på det franske kongeslot Versailles og undervist tronarvingen.
Særligt hans opdagelse af lystes tøven placerer Rømer i selskab med den danske videnskabs fineste selskab fuldt på linje med Tycho Brahe, H.C. Ørsted og Niels Bohr. Imponerende bedrift af en skippersøn fra Aarhus!
Ole Rømer er derfor en helt fortjent fordybelse i en af astronomiens største skikkelser og et af Danmarks største naturvidenskabelige talenter. Bogen fortæller igennem 18 velskrevne bidrag om både de kendte og ukendte sider af Rømers virke, om hans ophold i Paris, hans afgørende rejse til London samt hans biografiske baggrund.
Bogen er forfattet af en lang række anerkendte og velbevandrede forskere inden for Rømers mange forskellige interessesfærer.
Weitere Details
Weitere Ausgaben
Inhalt
- Forside
- Titelblad
- Kolofon
- Indhold
- Ole Rømer i perspektiv - en introduktion
- Helge Kragh
- Lysets tøven
- En uproduktiv forsker?
- Antologiens indhold
- Skipper Christen Pedersen Rømer - Ole Rømers far
- Ole Degn
- Århus Havn
- Skipperbyen
- 1655 - livet et år ved Århus Havn
- Christen Pedersen Rømers liv som skipper
- Et særligt initiativ
- Navigationen
- Skatteborgeren Christen Pedersen Rømer
- Familien
- En borgersøns skolegang
- Boligen
- Skippernes tid forbi for en tid
- Bilag 1. Christen Pedersen Rømers brev 11. marts 1650 til Frederik III
- "Hin Fønix blandt matematikere": Descartes, Bartholin og Rømer
- J.F.C. Danneskiold-Samsøe
- Bartholin-klanen og Descartes
- Hvilken Descartes?
- Den manglende strid om Descartes i København
- Matematikkens genrejsning
- Bartholin og den islandske krystal
- Rømer og Descartes
- Lyset
- Rømer og den nye videnskab
- Tycho Brahes observationer
- Per Friedrichsen
- Kepler kontakter Tycho Brahe
- Tycho Brahe dør og efterfølges af Kepler
- Kepler vil trykke Tychos observationer
- Petrus Gassendis Tycho Brahe-biografi
- Tycho Brahes observationer skal trykkes i Danmark
- Tycho Brahes observationer er klar til trykning
- Conrad Wolfen og Frederik Rostgaard
- Tycho Brahes observationer bliver omsider trykt
- Jean Picard og Ole Rømer på Hven
- Kurt Møller Pedersen
- Formålet med Picards Rejse
- Picard i København
- Picards ankomst til Hven
- Picard orienterer sig på Hven ved vinkelmålinger
- Picard forbinder geografisk Hven med Rundetårn og forlader øen
- Picard finder længdeforskellen mellem Uraniborg og Rundetårn
- Længdeforskellen Uraniborg-Rundetårn på ny
- Polarstjernen driller astronomerne
- Efteråret 1671: Længdeforskellen Uraniborg-Paris dukker frem
- Foråret 1672: Længdeforskellen Uraniborg-Paris fastlægges
- Flere resultater af Picards ekspedition
- Appendix
- Efterskrift
- Konjunktioner i Paris - Rømer og Huygens
- Fokko Jan Dijksterhuis
- Oversat fra engelsk af Annemette Fogh
- Livet på Akademiet
- Islandske krystaller og Jupiters måner
- Huygens' fremstilling og Rømers indvendinger
- Planetmaskinerne
- Hjem igen
- Ole Rømers planetmaskiner
- Poul Darnell
- Jupitermaskinen
- Saturnmaskinen
- Planetbevægelsen
- Forstudiet til planetmaskinen
- Rømers planetarium
- Månens bevægelser
- Rømers eklipsarium
- Eklipsariets funktion
- Rømers model for månebevægelsen år 1680
- Rundetårns planetmaskine år 1697
- Ole Rømers tandhjul
- Frank Nielsen
- Historie og teori om tandhjul
- Om epicykloider
- Rømers tandhjulskonstruktion
- Tandhjul i Rømers ure og planetmaskiner
- Afslutning
- Rømer, lyset og dets hastighed
- Suzanne Débarbat
- Oversat fra fransk af Martine Ingvorsen
- Tre datoer
- Formørkelsen den 16. november
- Yderligere spørgsmål
- Lysets hastighed ifølge Rømer
- Rømer, Flamsteed, Cassini og lysets hastighed
- Frances Willmoth
- Oversat fra engelsk af Annemette Fogh
- Flamsteed og Jupiters måner
- Rømers besøg i England
- Flamsteeds gradvis voksende støtte til Rømers teori
- Konklusion
- Efterskrift
- Rømer, Hooke og Hevelius
- Dan Ch. Christensen
- Astronomiske instrumenters udvikling i Europa
- Rømers instrumenter
- Hånd og ånd i Ole Rømers mekaniske astronomi
- Karin Tybjerg
- Tycho Brahes observationer
- Mekanik ved Akademiet
- Rømer fremviser instrumenter på Akademiet
- Planetmaskinerne
- Arven fra Tycho Brahe: observationer og instrumenter
- Observatorier, observationer og mekanik
- Konklusion
- Matriklen 1689 og det "store kort" over København - Ole Rømer og Franciscus von Hammershaimb
- Bjørn Westerbeek Dahl
- Opmålingen
- Kortet
- Vandrendekortene
- Ole Rømer og kompassets misvisning
- Anders Monrad Møller
- Om reformtiden under den tidlige enevælde
- Før Rømer
- Rømers indgriben
- Bilag 1: Jørgen Dinesen Oxendorphs betænkning om kompassets misvisning
- Ole Rømer som professor og rektor ved Københavns Universitet
- Ejvind Slottved
- Ansættelse og aflønning som professor ved Københavns Universitet på Ole Rømers tid
- Ole Rømer som professor, underviser og videnskabsmand
- Universitetet og enevælden efter 1660
- Rømer som konsistorial og Rector Magnificus
- Konklusion
- Bilag 1. Ole Rømers rektoratsregnskab 1693-1694
- Triduum - Ole Rømers åndelige testamente
- Claus Fabricius
- Princippet i meridiankredsen
- Rømers meridiankreds
- Forberedelserne til Triduum
- En moderne analyse
- Testamentets fuldbyrdelse
- Rømers Triduum-manuskript og dets historie
- Chr. Gorm Tortzen
- Horrebows beskrivelse af Triduum og proceduren ved observationerne
- Manuskriptets skæbne mellem 1706 og 1739
- Hvorfor navnet Triduum?
- Hvor mange kopier af Triduum fremstillede Rømer?
- Den lykkebringende Atlas
- Peder Horrebow - Ole Rømers trofaste bannerfører
- Niels Therkel Jørgensen
- Horrebows personlige baggrund
- Horrebows samarbejde med Rømer
- Frem mod professoratet
- Arven efter Rømer
- Modstand
- Horrebows rekonstruktion af Rømers projekt
- Rømers observationsmetode
- Resultater
- Horrebows indsats
- Meridiankredsen og dens skyggetilværelse i det 18. århundredes astronomiske instrumentbyggeri
- Klaus-Dieter Herbst
- Oversat fra tysk af Per Friedrichsen
- Princippet for konstruktion og fremstilling af Rømers meridiankreds
- Nye standarder for astronomiske målinger
- Hvorfor brugte astronomerne i det 18. århundrede ikke meridiankredsen?
- Problemet med inddelingen af kredsen
- Problemet med observatoriebygningen
- Meridiankredsen var forud for sin tid
- Efterskrift
- Ole Rømers levnedsforløb
- Teknisk ordforklaring
- Forfatterbiografier
- Bibliografi
- Register
