Del 1: Klasserumsledelse in spe
Hvad er god klasserumsledelse
Sproget afspejler vores "blik" på og billede af verden, og hvert sprog er præget af sprogbærernes verdensforståelse. (Wilhelm von Humbolt)
Der er stor forskel på at lære en japansk ingeniør ansat i et stort oliefirma i Esbjerg dansk, og så at skulle lære en ukrainsk, flygtet husmor med to små børn dansk som andetsprog. Hvor ingeniøren er headhuntet med en lang, specialiseret uddannelse og har lært andre sprog og mestrer engelsk, må husmoren kæmpe med russisk som hendes eneste andet sprog end ukrainsk samt et kyrillisk alfabet. Det stillede mig i en række dilemmaer i min undervisning af hold bestående af udelukkende ukrainske kursister tilbage i 2022, hvor de for første gang i deres voksne liv skulle på skolebænken for at lære et helt nyt og fremmed sprog via det latinske alfabet.
Der er således himmelvid forskel på at være migreret - måske endda headhuntet til en stilling i Danmark - i forhold til at være (krigs)flygtning og frygte for den næste vibration på din mobiltelefon, hvor jeg har oplevet mine ukrainske kursister blive blege, bryde sammen og forlade undervisningen, når et familiemedlem var meldt savnet eller død på slagmarken.
Hertil kommer kursister i mine klasser i dag, som er hentet op til ægteskab med en dansk mand og hvor drømmen er at få børnene med - familiesammenføring.
Alligevel skal min undervisning i dag kunne rumme alle kursister og endda i det samme klasserum. Det kræver en særlig klasserumsledelse baseret på et "flersprogs-perspektiv" (som fx når vi bruger engelsk som mellemsprog, eller eleverne bruger russisk eller deres modersmål) med dertil hørende anerkendende tilgange med blik for individuelle, kulturelle og sociale forskelle - men da også, og heldigvis for det, en stor mangfoldighed af grundlæggende fælles træk på tværs af sprog.
Et generelt træk ved undervisning af kursister fra hele verden i dansk som andetsprog er, at de stort set alle har haft en "kæft, trit og retning-" undervisning, før de mødte det danske uddannelsessystem, og derfor forstår undervisning som en vidundermixture, som underviseren fylder kursisten op med. Derfor føler kursisterne sig oftest tryggest med en opstilling af borde vendt mod underviseren og en lærebog liggende foran sig.
Mange bryder sig ikke om gruppearbejde eller projektarbejde og slet ikke om opgaver ud af klasselokalet - som kan opfattes som pjæk.
Kursisterne kommer fra en kultur, hvor underviseren var en stor autoritet med magt og beføjelser, hvilket bevirker, at der er en stor respekt, tillid og høflighed i kursistens adfærd i mødet med underviseren på sprogskolen. Jeg bruger selv termen "underviser" om mig selv i stedet for "lærer", fordi det er den term, vi undervisere selv bruger på sprogskolerne, mens kursisterne som oftest tiltaler mig med "(hr.) lærer".
Især i begyndelse af et forløb vil kursisten være mest tryg på en stol ved et skrivebord og med mulighed for at spørge underviseren, som per definition er den alt vidende i klassen, til hvem man henvender sig med hånden i vejret. Deraf titlen:
"Undskyld, hr. lærer - må jeg spørge .?"
Man kan derfor med rette spørge, om der er behov for at beskæftige sig med klasserumsledelse, når kursisterne er så høflige, autoritetstro og respekterende overfor underviseren som institution.
Og mit svar vil være et stort og rungende JA!
Men en klasserumsledelse baseret på alle de mange og fantastiske landvindinger, der er opnået inden for voksenpædagogik, flersprogethed, tosprogethed og ikke mindst dansk som andetsprog, baseret på translanguaging. Men lad os alligevel begynde et helt andet sted, nemlig med kunstig intelligens (AI).
Vi spørger lige ChatGBT
For hvad mener ChatGBT om en definition af god klasserumsledelse? Jo, minsandten om der ikke kommer et konstruktivt svar på det spørgsmål:
God klasserumsledelse er en effektiv og positiv styring af en klasse, der skaber et godt læringsmiljø og fremmer kursisternes faglige og sociale udvikling. Det indebærer at etablere klare og tydelige regler og forventninger, opretholde en god struktur og rutine i undervisningen, og have evnen til at håndtere udfordrende adfærd på en konstruktiv måde. God klasserumsledelse indebærer også at skabe en atmosfære, hvor kursisterne føler sig trygge, respekterede og motiverede til at deltage aktivt i undervisningen. Det handler om at etablere gode relationer mellem underviseren og kursisterne samt mellem kursisterne indbyrdes. En god klasserumsledelse er også fleksibel og tilpasser sig kursisternes behov og forskellige undervisningssituationer.
Om begrebet "klassen" får vi besked på, at den skal styres effektivt og positivt med det mål at fremme kursisternes faglige og sociale udvikling.
Om begrebet "rummet" handler det om at skabe en atmosfære, hvor kursisterne føler sig trygge, respekterede og motiverede til at deltage aktivt i undervisningen. Men lige så vigtigt er det at etablere gode relationer mellem underviseren og kursisterne samt mellem kursisterne indbyrdes.
Om begrebet "ledelse" handler det om at etablere klare og tydelige regler og forventninger, opretholde en god struktur og rutine i undervisningen.
God klasserumsledelse handler om "klasse", "rum" og "ledelse" og dermed om de helt grundlæggende felter, didaktik, relationer og ledelse, som interessant nok er de samme tre fokus-emner fra praktikevaluering på lærerseminariet. Dvs. om at:
(didaktik) fremme kursisternes faglige og sociale udvikling - at lære dansk som andetsprog
(relationer) etablere gode relationer mellem læreren og kursisterne samt mellem kursisterne indbyrdes og skabe en atmosfære, hvor kursisterne føler sig trygge, respekterede og motiverede til at deltage aktivt i undervisningen.
(ledelse) etablere klare og tydelige regler og forventninger, opretholde en god struktur og rutine i undervisningen.
Dette bør ses som elementer i bestræbelserne på at hjælpe kursisterne med integrationen båret af respekt for den enkelte kursists ønske om at bevare sin kulturelle og personlige identitet samt integritet i et samfund, der ellers har dyrket monokulturel identitet i befolkningen.
Dette sprogsyn ser sprogundervisningen som en integreret del af de mange færdigheder, kursisten allerede har, og af dem, kursisten nu skal erhverve sig for at kunne agere som borger i det danske demokratiske samfund.
Hvem er klasserumsledelse godt for?
Mine første klasser ved ansættelsen på sprogskolen havde udelukkende kursister fra Ukraine, hvor næsten ingen kunne et ord engelsk. Til gengæld kunne de russisk, hvilket jeg ikke kunne, men netop det russiske sprog og det kyrilliske alfabet har undervejs haft en stor rolle som mellemsprog for mine kursister fra Ukraine, Rusland, Moldova og Rumænien m.fl.
De mange forskellige kursister fra mange forskellige lande, som mine hold i dag består af, stiller fortsat mange og særlige krav til min undervisning i dansk som andetsprog.
Det tillidsfulde, sociale rum
Det kræver, at undervisningen bygges op i et tillidsfuldt, socialt rum, hvor der både er plads til at tale frit og til at begå masser af sproglige fejl på dansk som andetsprog. Det indebærer, at kursisterne får lov til både at have og bruge deres sidste og eneste livline - mobiltelefonen.
Min udfordring er her i begyndelsen så vidt muligt at fange deres opmærksomhed ved at flytte deres individuelle oversættelsesarbejde fra den enkeltes mobiltelefon over til vores fælles tavle som et bindeled mellem deres ukrainske og mit danske univers.
Senere oplever jeg, at kursisterne kun bruger telefonen, når de enten ikke er lykkedes med selv at regne det rigtige svar på hypotesen ud, eller nogen af deres medkursister ikke allerede har svaret.
Hypoteser, intersprog og transfer
Med kursister, der kan engelsk, eller når det gælder mine tyske kursister, der kan tale tysk, så har vi her et fælles (inter)sprog eller mellemsprog, hvor vi kan afklare kursisternes mange løbende hypoteser og sproglige udfordringer med det danske sprog. Dette lader sig ikke umiddelbart gøre med ukrainerne uden noget intersprog/mellemsprog i form af fx engelsk. Kunne jeg bare selv ukrainsk eller russisk, stillede sagen sig anderledes.
I tilfældet med kursister, der kan tale engelsk eller tysk, kan vi sammen afklare kursisternes...
