Rejseskribenten Rejser Til... Wiens kirker, klostre og kirkegårde

KIRKER, KAPELLER OG SYNAGOGER

Wien har rigtigt mange kirker, jeg har slet ikke et tal på, hvor mange der er. Det er nærmest umuligt at skrive om dem alle, derfor forsøger jeg at udvælge de kirker, som jeg anser for at være kirker, der har en historie, der vigtigt at fortælle videre, også de kirker som ikke lige er så overrendte og turistede som Stephansdom. Kirken er for mange mennesker mere end blot Guds Hus. Kirkerne, store som små, er fulde af historie, arkitektoniske perler og mange steder er de også smukt dekorerede.

Jeg er ikke særlig religiøs, men kan godt lide at gå ind i en kirke, finde roen, og tænke lidt over tingene. På en af de første dage på rejsen til Wien, i 2019, kom jeg forbi Jesuitenkirche, hvor jeg ude på gaden kunne høre, at der blev spillet på orglet. Døren stod åben, så jeg listede mig ind, og fandt ud af, at de var i gang med prøverne til en koncert senere på dagen. Fantastisk oplevelse.

Der er måske mange som tror, at byens hovedkirke, Stephansdom, er den ældste, det er det ikke. Det er Ruprechtskirche, den stammer fra omkring 1100-1200-tallet, mens Stephansdom blev opført mellem 1304 og 1511. Kapuzinerkirche, fra 1600-tallet, rummer Habsburgernes gravkrypt. Kirkerne i Wien hører til blandt de mest seværdige, og øjenvidner til historien. De har været tavse vidner til krige, brande, oprør, belejringer, glæde og sorg. Desuden finder jeg kirkerne, især de katolske kirker, mere interessante end de danske kirker, selvom der også findes talrige smukke danske kirker, men jeg synes bare, at der er mere guld og glimmer og ikke mindst mere at kigge på i de katolske kirker. Mange af kirkerne har smukke loftmalerier og dekorerede vinduer. Mange kirker har desuden mindesmærker fra de to verdenskrige, samt mindesmærker over faldne politifolk og brandfolk.

ALLERHEILIGENKIRCHE ZWISCHENBRÜCKEN
Vorgartenstraße 56 1200 Wien

Allerheiligenkirche Zwischenbrücken er en romersk-katolsk sognekirke i Brigittenau. Kirken er opført på en af de øer, som opstod i den uregulerede Donau. Øen kaldes Zwischenbrücken, da den er beliggende mellem to af de store broer over Donau. Efter opførelsen af boliger flyttede folk til øen, som alle enten var vagtsoldater på en af militærets befæstninger, toldembedsmænd, arbejdere på møllerne langs Donau eller ansatte på de to store kroer (Gasthäuser), hvor vognmænd standsede med deres hestevogne. Egentlig skulle beboerne gå til gudstjeneste, andagter og messer i sognekirken Leopoldau, men for tolderne, som var på vagt, var det en lang vej at gå, derfor søgte de om lov til at opføre et kapel, tilladelsen blev givet i 1769, og man opførte kapellet. I november 1778 udfærdigede kejserinde Maria Theresia et dokument, hvor hun donerede 2.000 Gylden til Johannes-Nepomuk-Kapelle, således at tolderne kunne afholde messer på søndage samt på helligdage. Da sognekirken blev opført i Floridsdorf blev kapellet i Zwischenbrücken en del af sognet der. Det førte til, at klostret Stift Klosterneuburg blev administrator for Maria Theresia Fonden.

Da man i 1870erne regulererede Donau forsvandt øen Zwischenbrücken og dermed også kapellet. Ejerne blev kompenseret for nedrivningen af kapellet, og klostret Klosterneuburg brugte pengene til at opføre kirken i Donaufeld. I kirken finder man våbenskjoldet fra kapellet i Zwischenbrücken, som nu er en del af 20. Bezirk, Brigittenau. I sommeren 1905 opførte man en kirke, Allerheiligenkirche, i den sydlige del af Allerheiligenpark, som er en filialkirke til Brigittakirche. Penge var der ikke mange af, så byggeriet af kirken blev meget simpel. Kirken blev tegnet af arkitekt Hans Schneider (1860-1921). Det var en et-skibet kirke på 20 x 40 meter. De fik et alterbillede, som var skabt af Joachim von Sandrart, fra Schottenkirche.

Den 7. februar 1945 blev kirken ramt under et bombeangreb og lagt i ruiner. Efter Anden Verdenskrigs afslutning blev det besluttet at holde Allerheiligenplatz fri for byggeri, i stedet blev der i årene 1949-1950 opført en ny kirke, tegnet af Josef Vytiska, i Vorgartenstraße, som er beliggende syd for Allerheiligenplatz. Kirken blev indviet af kardinal Theodor Innitzer i marts 1950, mens kardinal Franz König kunne indvie kirkens tre nye klokker i november 1956. I kirken finder man stuk, der er udført af stukkatørerne Karl Jamböck og Leopold Kiener. Kirkens tabernakel stammer fra 1930, og alteret med relieffet Passion stammer fra 1931. Kirkens orgel blev bygget af Rudolf Novak i 1959-1960. Derudover finder man et vægtæppe samt et kors. Vægtæppet er skabt af kunstneren Franz Burkert i årene 1982-1983.

ALTLERCHENFELDER PFARRKIRCHE

Mentergasse 13 1070 Wien

Altlerchenfelder Pfarrkirche zu den Sieben Zufluchten er en romersk-katolsk sognekirke i Altlerchenfeld i 7. Bezirk, Neubau. Kirken er beliggende mellem Mentergasse og Lerchenfelder Straße, og er nem at komme til med sporvogn linie 46, stoppested Schottenfeldgasse. Omkring år 1715 blev der opført et kapel af Michael Knorr, som var kejserinde Amalies hofbager. Kapellet blev viet til den hellige Sebastian, den hellige Rochus samt den hellige Rosalie, men lokalbefolkningen kaldte kapellet for Michaelskapel efter grundlæggeren. Tilnavnet Zu den sieben Zufluchten kan muligvis spores tilbage til et brødreskab, som bestod af Treenigheden (Gud Fader, Sønnen og Helligånden), den korsfæstede Kristus er et tegn på frelse, altrets hellige sakramente, Maria (Guds Moder), skytsenglene (der er ofte tale om de tre ærkeengle, Michael, Gabriel og Raphael), de hellige (Ignatius, Barbara, Sebastian, Josef, Johannes Evangelist og Maria Magdalena. Senere også Anna, Katharina, Johannes Døberen, Johannes Nepomuk, de lokale skytshelgener eller nogle af de fjorten nødhjælpere) samt de stakkels sjæle i skærsilden. Brødreskabet sieben Zufluchten blev grundlagt af Jesuitermunken Tobias Lohner fra München i 1689. Efter opløsningen af Jesuiterordenen i 1773 forsvandt betydningen af Brødreskabet.

Kapellet blev udvidet i 1760, men det blev hurtigt for lille, derfor bevilligede kejserinde Maria Theresia penge til opførelsen af en kirke. Kapellet blev revet ned i 1780 og erstattet af en kirke med tårne i 1781-1782. Kirken blev ophøjet til sognekirke i 1783. I kirken var skoledirektør Ferdinand Schubert, bror til komponisten Franz Schubert, korleder. I 1843 blev det besluttet at opføre en ny kirke, byggeriet begyndte i 1848, men efter talrige protester, blandt andet fra Ingeniør- og Arkitektforeningen, blev byggeriet stoppet. Paul Sprenger, som oprindeligt havde fået opgaven, blev frataget ledelsen af byggeriet. Efter en arkitektkonkurrence, hvor otte arkitekter deltog, valgte man schweizeren Johann Georg Müller (1822-1849). Efter Johann Georg Müllers tidlige død blev byggeriet af kirken ledet af Eduard van der Nüll, senere overtog Franz Sitte byggeriet, og endeligt den 29. september 1861 stod den nye kirke klar til indvielse. I kirken er der en række skulpturer, som er skabt af billedhuggerne Johann Preleuthner samt Josef Gasser. Alterbilledet af de syv bibelske personer er skabt af kunstnerne Leopold Kupelwieser, Leopold Schulz, Karl von Blaas, Karl Mayer, Franz Josef Dobiaschofsky, Eduard von Engerth, J. Binder, Josef Schönmann og Josef Plank, mens glasmaleriet er skabt af Carl Geyling. Kirkens orgel blev bygget af orgelbygger Alois Hörbiger i 1860, mens orgelhuset er skabt af Eduard van der Nüll. Orglet blev renoveret i 1955 og ændret af orgelbygger Philipp Eppel i 1964.

ALTMANNSDORFER KIRCHE

Khleslplatz 10 1120 Wien

Altmannsdorfer Kirche er en romersk-katolsk kirke i 12. Bezirk, Meidling, som er viet til den hellige Oswald. Der lå allerede et lille kapel, Oswaldkapelle, i den daværende forstad Altmannsdorf syd for Wien tilbage i 1290. I 1422 blev der opført et nyt kapel, der sammen med lenet Altmannsdorf, en landbrugsejendom samt tilhørende marker blev overtaget af munkeordenen de beskoede Augustiner, Den Beschuhten Augustinern, efter den tidligere ejer, Erhart Griesser, testamenterede sin ejendom til dem. Under de to tyrkiske belejringer, 1529 og 1683, blev kapellet ødelagt, men genopført. Kapellet hørte indtil 1783 til sognet i Atzgersdorf, men blev herefter til et selvstændigt sogn, som også fik deres egen kirkegård. Kapellet var i dårlig stand og opfyldte ikke de krav, som det krævede at være sognekirke. Det daværende kirketårn af træ blev erstattet af et tårn af sten i år 1800.

Munkeordenen blev opløst i 1812 og herreskabet af området blev overtaget af Johann Baptist Hoffmann i 1818. Johann Baptist Hoffmann nægtede i første omgang at stille de nødvendige midler til rådighed til opførelsen af en ny kirkebygning. Men til sidst gav han sig, dog på en betingelse. der skulle bygges et særskilt galleri i kirken til ham og hans familie, da han ikke ville sidde sammen med de fattige...