Cuba - på vej hvorhen?

En rejse til Cuba - inspirationer og tanker, det skabte
 
 
Books on Demand (Verlag)
  • 1. Auflage
  • |
  • erschienen am 15. Januar 2018
  • |
  • 160 Seiten
 
E-Book | ePUB mit Wasserzeichen-DRM | Systemvoraussetzungen
978-87-430-0453-0 (ISBN)
 
Bogen kommer ind på Cubas historie og landets fantastiske muligheder for turister, dog ikke som i en gængs historie- og turistbog. "Cuba - på vej hvorhen?" er skrevet i essayform og har mange illustrationer. Den kan derfor læses fra begyndelse til slutning, eller man kan læse uddrag og bladre i bogen som en billedbog.

Det særlige forhold, der siden Cubas revolution har eksisteret mellem Cuba og især USA, men også den vestlige verden, behandles ret indgående i bogen. I en tid, hvor den rige, vestlige verden synes at mangle kvalificerede svar på nogle af vor klodes store problemstillinger, gør forfatteren tydelig opmærksom på Cuba som et interessant land at kigge på.

Det fremgår af bogen, at Cuba gennem dets nyere, historiske udvikling har vovet at pege på andre veje for et samfunds og dets menneskers organisering. Bogen peger endvidere på, at tiden måske er inde til, at vi gensidigt lærer af og inspirerer hinanden til at forandre kloden til hele menneskehedens fælles bedste.

Læs bogen og besøg dernæst landet og dets befolkning.
1. Auflage
  • 26,06 MB
978-87-430-0453-0 (9788743004530)
8743004539 (8743004539)
weitere Ausgaben werden ermittelt
Jeg er uddannet lærer med historie og samfundsfag som speciale. Jeg har som lærer undervist på efterskoler og i folkeskolens ældste klasser. Desuden været rejseleder til mange lande for danske unge fra efterskoler, gymnasier og højere læreanstalter. Oftest ved ikke at anvende hoteller som logi, men banke på ukendte folks døre.

Da vi i Danmark i 70erne modtog de første gæste-/fremmedarbejdere med muslimsk baggrund, blev det nærliggende at besøge deres hjemlande med henblik på at lære af samt forstå deres kultur. Fra disse mange rejser og møder med alverdens folkeslag blev det klart, at "verdensskolen" blev en vigtig baggrund for at forstå humanismen som et nødvendigt ståsted for en samlet menneskehed på en fælles klode. Det er i denne ånd bogen er skrevet.

Har udgivet div. faglitteratur og artikler om matematik, politik og samfund.

KAPITEL 2

Cuba under spansk herredømme

Cubas kolonisering


Først nogle år efter Columbus' død skulle det spanske kongehus beslutte sig for at kolonisere Cuba. I 1511 blev Columbus' søn, Diego, sat i spidsen for en ekspedition under conquistador Velázquez de Cuéllar, hvis opgave skulle være at kolonisere øen Cuba. De kom sejlende til Cuba og videre langs øens kyststrækning. Her lagde de mærke til en bugt eller måske snarere en vig på den nordøstlige del af Cubas kyst. Her havde Columbus været på sin første rejse, og her lagde Diego til.

Her fandt de et belejligt, nemt sted at oprettede en havn. Stedet kaldte de Baracoa, hvor de anlagde en lille by, som blev hovedsædet for det cubanske bispedømme og samtidig Cubas hovedstad indtil 1515, hvor Santiago de Cuba blev hovedstad. Herefter blev Baracoa ret isoleret fra det øvrige Cuba.

Christopher Columbus
Wikimedia

Den langvarige isolation medførte, at der her udviklede sig en særlig kultur, da Baracoa i løbet af 1500-tallet blev et tilholdssted for et begyndende sørøveri i Det Caribiske Hav, og som i 1600-tallet voksede sig til at være ret omfattende.

Senere blev det et tilflugtssted for franske kolonister, der flygtede fra et slaveoprør på Haiti i 1791. Disse kolonister fandt stedet velegnet til kakaodyrkning.

I dag er Baracoa et velkendt turiststed på Cuba, og hvor man fortsat kan se spor fra Columbus' tid.

Med udgangspunkt i Baracoa fortsatte Diego og hans mandskab med at kolonisere resten af øen. De indianerstammer, de mødte, var for det meste meget venlig stemte og gjorde derfor minimal modstand. Dette betød nem adgang for spanierne til resten af øen, og da deres guldtørst var stor, begav de sig rundt på øen for at søge efter guld.

Columbus og hans folk går i land på Cuba, hvor de møder mennesker af en anden race. Som folk kalder Columbus dem for indianere - folk fra Indien. I baggrunden ses de 3 skibe, der bragte dem ud i den nye verden: Santa Maria (med Columbus), Niña og Pinta.
Wikimedia

Koloniseringen af Latinamerika


Under spaniernes togter rundt i landet på evig jagt efter guld anlagde de flere byer: Havana (grundlagt 1515 af Velázques de Cuéllar og fra 1607 hovedstad), Santiago de Cuba (hovedstad fra 1515 til 1607), Trinidad m.fl.

En del af Columbus' belønning fra det spanske kongehus var, at han havde retten til at kalde sig "admiral over Oceanet" samt, at han blev vicekonge i de lande han fandt; men også at disse to titler gik i arv til sønnen Diego. Faktisk blev Diego den første vicekonge af Indien, men i virkelighedens verden var det vicekonge af Amerika, han blev.

Fuldbyrdelsen af Cubas kolonisering blev startskuddet til koloniseringen af hele det amerikanske kontinent i håbet om at finde frem til guldet, hvoraf de fandt meget lidt på Cuba.

Grundlaget for disse meget voldsomme, spanske fremstød mod dette fjerntliggende og kæmpe kontinent var, at Spanien på dette tidspunkt havde opbygget en stor flåde, "Armada," som i 1500-tallet var Europas største.

Det var ikke blot det spanske kongehus, der drømte om at finde guld i de nye lande, men også de almindelige spaniere tog denne drøm til sig.

De forestillede sig, at guldet lå spredt ud på jorden og lige til at samle op. Af denne årsag blev disse nye, fjerne lande et tilløbsstykke for især eventyrlystne, spanske ungersvende, der ville ud i verden, opleve spændende eventyr og vende rige hjem med masser af guld i favnen.

Disse unge mænd meldte sig derfor gerne som soldater til hæren. Opsatte på at drage ud på erobringstogter, og i kølvandet af disse, finde de eventyr og det guld, de drømte om.

Spanske nybyggeres indtog på Cuba


Som tidligere nævnt begyndte spanierne allerede fra 1511 under conquistador Velázquez at etablere sig med små samlinger af bebyggelser rundt omkring på Cuba.

Samtidig opfordrede pave Alexander VI til at erobre og kolonisere nye lande. Pavens ønske var at fremstå som guds tro tjener ved at døbe de lokale indbyggere og dermed indlemme dem i guds rige. Dette betød tilstrømning af eventyrlystne og stærkt troende folk fra Spanien til Cuba. Her slog de sig ned som nybyggere for på hver sin måde at finde lykken på denne nyopdagede ø.

Der blev da heller ikke sparret på anstrengelserne fra hverken den ene eller den anden side. Således beretter en præst, om en række massakrer rundt om på øen foretaget af de spanske nybyggere. Han har i sine optegnelser bemærket, at en meget stor gruppe indfødte indianere havde samlet div. fødevarer bl.a. brød og fisk for at hilse de spanske nybyggere velkomne. Spanierne gengældte denne gestus ved at massakrere dem. Indianere, der undgik massakren, flygtede ud i bjergene eller ud på omkringliggende øer. Her blev mange af dem indfanget.

FORTÆLLINGEN OM HATUEY

Hatuey var indianer og blev en helt i sin stamme, idet det lykkedes Hatuey at flygte væk fra sit spanske fangenskab. Det lykkedes ham dernæst blandt sine stammefrænder, Taino'erne, at samle en hær til modstand mod spanierne. Imidlertid blev han forrådt af nogle af sine egne og derpå atter tilfangetaget. Som straf blev Hatuey dømt til afbrænding på bålet.

Mens han stod der på bålet, var der en katolsk præst, som havde et brændende ønske om at kristne ham. Dermed ville han have gjort sin gode gerning som guds tjener. Præsten opfordrede Hatuey til at blive frelst og derpå komme i himlen. Hertil svarede Hatuey præsten, mens flammerne begyndte at tære på hans krop, at hvis himlen var stedet, hvortil spanierne kom, når de døde, så foretrak han helvede.

Film om Hatuey her

Wikimedia

Jo flere spaniere, der ankom øen, jo mere nødvendigt var det at få sat system på fordelingen af den cubanske jord. I 1513 blev der udarbejdet retningslinjer for et sådant fordelingssystem. Et system, som allerede var blevet taget i brug i de sydamerikanske kolonier. Dette system skulle iværksættes af guvernøren på Cuba, Velázques de Cuéllar.

Dermed blev jorden fordelt og var nu klar til at blive opdyrket med sukker, tobak og kaffe som de vigtigste afgrøder.

Desværre blev det hurtigt et problem med en manglede arbejdskraft, idet mange af de lokale indfødte var døde, enten ved drab eller også udryddet af de medbragte spanske sygdomme som kopper og mæslinger. De, der havde undsluppet denne skæbne, var flygtet ud i bjergene eller ud på øde øer.

Disse undvegne slaver forsøgte man at indfange igen, men manglen på arbejdskraft blev efterhånden så desperat, at conquistadorerne indledte erobringstogter på slaver fra de omkringliggende øer og inde på det amerikanske kontinent. Disse nytilkomne slaver gjorde det samme som deres forgængere. De, der ikke døde af de samme spanske sygdomme, flygtede også ud i bjergene og ud på de øde øer.

Tiden skulle dog vise, at de indfødte og europæerne lidt efter lidt fandt sammen. Måske ud fra den kendte parole, at "nød lærer nøgen kvinde at spinde." Med andre ord befandt begge parter sig i en nødsituation, spanierne i desperat mangel på arbejdskraft og indianerne i en utålelig tilværelse med evig flugt. Derfor fandt de en måde, hvorpå de kunne leve sammen. Ikke mindst de kvindelige indianere viste sig at blive velanskrevne hos især de spanske, mandlige nybyggere, som for en stor dels vedkommende var kommet til Cuba uden en kvindelig ledsager.

Disse parforhold har sat sig evige spor på Cuba, idet man i dag hos nogle mennesker på Cuba finder DNA, der stammer fra fortidens Amazonas indianere. Af andre konsekvenser dette samliv mellem indianere og europæere fik var, at indianerne lærte europæerne at rulle tobakken sammen som cigarer og dernæst ryge dem. En konsekvens, vi sikkert i dag gerne ville have været foruden.

DANSK SLAVEHANDEL

Europæiske købmænd, deriblandt danske, tjente sig styrtende rige på slavetransporter tværs over Atlanterhavet fra Afrika og til de amerikanske kontinent.

I al min historieundervisning i skolen og på lærerseminariet har jeg aldrig hørt om, hvilken grum fortælling, der også gemte sig om Danmark vedrørende slavernes historie. Under præsident Barak Obama er der i Washington blevet opført et nyt museum om de sorte amerikaneres historie. På dette museum hænger nu tegningen af et dansk slaveskib, Fredensborg II. I perioden 1649-1802 transporterede danske slaveskibe 85.000 slaver fra Afrika til Amerika. Gad vide, om denne historiefortælling findes på danske museer - og så vidt vides har endnu ingen...

Schweitzer Klassifikation
DNB DDC Sachgruppen
BISAC Classifikation
Warengruppensystematik 2.0

Dateiformat: EPUB
Kopierschutz: Wasserzeichen-DRM (Digital Rights Management)

Systemvoraussetzungen:

Computer (Windows; MacOS X; Linux): Verwenden Sie eine Lese-Software, die das Dateiformat EPUB verarbeiten kann: z.B. Adobe Digital Editions oder FBReader - beide kostenlos (siehe E-Book Hilfe).

Tablet/Smartphone (Android; iOS): Installieren Sie bereits vor dem Download die kostenlose App Adobe Digital Editions (siehe E-Book Hilfe).

E-Book-Reader: Bookeen, Kobo, Pocketbook, Sony, Tolino u.v.a.m. (nicht Kindle)

Das Dateiformat EPUB ist sehr gut für Romane und Sachbücher geeignet - also für "fließenden" Text ohne komplexes Layout. Bei E-Readern oder Smartphones passt sich der Zeilen- und Seitenumbruch automatisch den kleinen Displays an. Mit Wasserzeichen-DRM wird hier ein "weicher" Kopierschutz verwendet. Daher ist technisch zwar alles möglich - sogar eine unzulässige Weitergabe. Aber an sichtbaren und unsichtbaren Stellen wird der Käufer des E-Books als Wasserzeichen hinterlegt, sodass im Falle eines Missbrauchs die Spur zurückverfolgt werden kann.

Weitere Informationen finden Sie in unserer E-Book Hilfe.


Download (sofort verfügbar)

8,99 €
inkl. 19% MwSt.
Download / Einzel-Lizenz
ePUB mit Wasserzeichen-DRM
siehe Systemvoraussetzungen
E-Book bestellen

Unsere Web-Seiten verwenden Cookies. Mit der Nutzung dieser Web-Seiten erklären Sie sich damit einverstanden. Mehr Informationen finden Sie in unserem Datenschutzhinweis. Ok