Cecilie Hviid og Hulehusets Hemmelighed

Mød den 8-årige Cecilie Hviid, som holder sommerferie hos verdens måske kedeligeste onkel og hans ugle: Hornugle-Gule
 
 
Books on Demand (Verlag)
  • 2. Auflage
  • |
  • erschienen am 18. September 2018
  • |
  • 696 Seiten
 
E-Book | ePUB mit Wasserzeichen-DRM | Systemvoraussetzungen
978-87-430-0691-6 (ISBN)
 
Cecilie Hviid tilbringer sin sommerferie hos Moster Metia. Hun møder både blomsteralfer og husalfer, og Jante og Kvante. Og Mosekonen Åse, Skrankepaven Trolderik og Greven Graf.

Hun mister både sit talende ur, Kugle 21 og sin frihed. Hun trænger sig dybt ned under hulehuset og finder væsener og ting her, som hun pludselig glemmer alt om. Hun kæmper imod Hulda og hendes folk, imod Jante og imod Den Mørke Magt.

Læs her, hvordan hun hjælper den lille elverpige, den nye kattefamilie og alle dyrene fra Tolvmose Mosen - og læs her, hvordan hun opnår Det Orange Bad!
2. Auflage
  • 0,47 MB
978-87-430-0691-6 (9788743006916)
weitere Ausgaben werden ermittelt

KAPITEL 1


ENDERLIG SOMMERFERIE


Cecilie Hviid havde matematik i sidste time. - Det var stadig ikke hendes favorit-fag. Men sommerferien var kun 35 minutter væk. Solen havde skinnet fra en skyfri himmel de sidste 14 dage og nu var det snart umuligt for hende at være indendørs længere.

Både Cecilie og Janus skulle tilbringe noget af sommerferien hos Moster Metia på landet, ligesom sidste år. Dengang var det blevet hos hende, hele sommeren, fordi deres forældre havde travlt med arbejdet. Men denne gang skulle de kun være hos Moster Metia i 3 uger. Derefter skulle de 14 dage til Italien, og det gad Cecilie ikke rigtigt. Men hvis de var heldige, fik de lov til at bo hos Moster Metia bagefter.

Det havde været ret svært for Cecilie og Janus at få lov til at være hos Moster Metia begge to. Mor syntes, at de var blevet for store, og hun mente, at en af dem skulle ud til fars bror, Ruben. - Men han var nok den kedeligste mand i hele verden og ingen af dem ville være hos ham. - De ville begge ud til Moster Metia og hun ville jo gerne have dem boende, så det var vist kun noget, Mor havde fundet på.

Både Cecilie og Janus havde plaget og argumenteret, for at få lov. Janus havde sagt, at det var ufatteligt vigtigt at netop han kom ud til Moster Metia. Han havde jo sin hule og det var meget, meget nødvendigt at han fik undersøgt den... - Den havde stået et helt år nu. Og hvis han ikke fik lov til at komme derud, ville der måske ske forfærdelige ting med den.

Og Cecilie havde forklaret, at det var meget mere vigtigt, at netop hun kom derud. Der var jo et hjørne af haven, hun endnu ikke kendte. Og hun måtte absolut også på opdagelse i hulehuset... - Og i værkstedshuset. - Og i kælderen.

De havde nok plaget så længe, at Mor til sidst gav sig for at få fred. Hun havde vist nok også fået et brev fra Moster Metia, hvor der stod at de begge var mere end velkomne. - Så sådan blev det. Og derfor slap de begge to for at skulle være hos Onkel Ruben. - i år.

Cecilie kikkede ud ad vinduet fra klasselokalet. Himlen var fuldstændig blå, og solen kaldte nærmest på hende. Det var svært at vente på, at tiden skulle gå. Hun kikkede ned på sit røde ur. Ikke for at se hvad klokken var, for uret havde ingen visere, men for at huske, hvordan hun havde fået det af Moster Metia, sidste sommer. At få et talende ur, havde været den bedste gave, og hun havde haft stor fornøjelse af uret lige siden. Hendes mor og far troede selvfølgelig, at det var et legetøjs ur... - Men de havde godt lagt mærke til, at Cecilie var blevet meget bedre til at holde aftaler og til at komme op om morgenen.

Uret havde godt nok ikke været så smart, den allerførste dag efter sommerferien sidste år. Cecilie huskede, at hendes mave havde rumlet af sult og hun havde holdt uret op til øret, for at høre om det ikke snart var spisefrikvarter. Og uret havde højt sagt: KLOKKEN ER TOLV, DET ER FROKOST-TID.

Læreren havde standset midt i en sætning og kikket rundt på alle eleverne, for at finde ud af hvem det var, som havde været så fræk at sige sådan... - Der havde været helt stille et øjeblik. - Så lo læreren højt og det samme gjorde alle eleverne. - Og de havde fået fri.

Siden den dag havde Cecilie fundet ud af, at den lille, runde knap på siden af uret, som hun først havde troet var til at stille tiden med, i virkeligheden var til at skrue op og ned for lyden med. Så efter den tid havde Cecilie skruet så meget ned, at kun hun kunne høre uret. - Og Laila selvfølgelig, hvis hun altså satte det op til sit øre. Det talende ur var én af deres mange hemmeligheder.

Laila var Cecilies bedste veninde i hele verden... - Cecilie kikkede forsigtigt på hende. Hun sad ved siden af Cecilie og løste matematikopgaver. Straks de to havde set hinanden, sidste år, havde de begge været sikre på, at de ville blive gode venner. Og selvom de i dag kun var 8 år, vidste de, at de ville blive ved med at være venner, altid.

Den første dag da Laila kom ind i klassen, havde hun været lidt genert. Hun havde fået plads ved siden af Cecilie og inden der var gået ét sekund, var de i gang med at hviske.

Cecilie huskede, at hun havde sagt til Laila, at hun syntes hendes navn lød lidt om en engels. Laila. - Leliel. - De mindede da lidt om hinanden. Og Laila havde fortalt, at hendes far faktisk syntes, at hun var en engel. - Men det kunne han jo ikke rigtigt vide, havde Laila sagt, for han havde aldrig mødt én i virkeligheden, som han kunne sammenligne med.

Så kunne Cecilie ikke lade være med at hviske om den første gang, hun havde mødt Leliel. Hvordan englen så ud og hvordan musikken havde lydt. Cecilie fortalte også, hvad der stod på papirrullen, som Leliel havde haft med. Og inden de vidste af det, var de på vej hjem til Cecilie for at høre Albinonis noder spille af sig selv og se dem blinke, når de afgav deres tone. Laila havde jublet og leet. Og siden den dag havde de været uadskillelige.

De boede tæt på hinanden og de besøgte hinanden så tit, at Lailas far for sjov havde spurgt Cecilie, om hun ikke ville have sit eget værelse i hans hus.

Cecilie og Laila lavede alting sammen. I skolen sad de ved siden af hinanden og de var sammen i alle frikvartererne. De fulgtes til og fra skole, og om eftermiddagen lavede de lektier sammen. De sang i det samme kor og havde også været på korte ferier sammen, nogle gange.

Tit spiste den ene hos den anden og flere gange om måneden fik de lov til at overnatte hos hinanden. Sidste lørdag havde de slået telt op ude i Lailas have og sovet der. Men det var alligevel blevet for koldt, så det endte med at de gik ind i huset igen, midt om natten.

Lige nu sad Laila dér, ved siden af Cecilie, og regnede lige så stille. Hun så ud som om hun syntes, at opgaverne var lette, måske endda sjove. - Cecilie syntes ikke, at det var særlig sjovt at løse selve stykkerne, men hun elskede når det var blæk-regning. Det var de gange eleverne skulle aflevere deres opgaver, hvor de var pænt skrevet ind med blæk. - Så brugte Cecilie nemlig sin røde fyldepen.

Læreren var ikke begejstret for Cecilies røde blækpatron, så den havde hun været nødt til at skifte ud med en blå... - Og første gang hun havde skrevet med den røde fyldepen, havde de andre drillet hende. Men det holdt de nu hurtigt op med, da de så hvor flot hun kunne skrive med den og hvor mange forskellige, flotte farver blæk hun havde.

Den røde blækpatron havde hun mest brugt, når hun skrev postkort til Moster Metia. Hun havde også skrevet til elverpigen Elvira, men mest til sin moster. Nogle gange havde hun også skrevet hemmeligheder, med fjerpennen. - Den med det usynlige blæk.

Som dengang hun fortalte sin moster, at Far nu skulle til at lave mad to dage om ugen i stedet for en. Og at der nu kom en dame hver uge, for at gøre rent og sådan noget. Og at det helt sikkert var noget, Mor havde bestemt, fordi hun syntes at tiden var for dyrebar til huslige pligter, ligesom Moster Metia. - Det var nok ikke så hemmeligt, at der kom en dame. Men grunden til, at Cecilie havde skrevet med usynligt blæk var, at damen, som de alle sammen kaldte Fru Jensen, havde hvisket i Cecilies øre, at hun i virkeligheden hed Mathilde til fornavn. Hun havde blinket til Cecilie og sagt, at det var en hemmelighed. - Så det måtte Cecilie bare skynde sig at skrive til Moster Metia... - Moster Metia havde jo selv én i huset, som kaldte sig Mathilde. Én, som Cecilie stadig ikke vidste, hvem var.

Cecilie glædede sig enormt til at se Moster Metia igen. Og Mister Motti. Og huset og haven.

Allermest glædede hun sig nok til at gå på opdagelse og til at finde ud af, om Moster Metia i virkeligheden var Damen i den Grønne Kjole, som havde reddet hende op i maleriet sidste år.

Og om det også var hende, som havde forvandlet sig til den grønne fugl, der snappede fjeren op af vandet til Cecilie. Cecilie glædede sig selvfølgelig også til at gense elverpigen Elvira og til at komme ned til vandet. Og hun glædede sig til hygge på terrassen og til at spise kærestemadder.

Cecilie holdt sit ur op til øret og det sagde stille, men ganske tydeligt: KLOKKEN ER 17 MINUTTER I SOMMERFERIE.

17 minutter... - Det lød ikke af længe. Men det mærkedes længe, syntes hun.

Det værste var, at hun skulle undvære Laila en hel lang sommerferie. De havde lovet hinanden at skrive postkort hver dag. - Eller i hvert fald tit. Og Cecilie ville også skrive fra Italien. - Hvis der altså fandtes postkort dernede.

De to piger havde plaget Cecilies mor, om at få lov til at rejse til Italien begge to. Laila måtte gerne for sin far. Men det kunne der overhovedet ikke...

Dateiformat: EPUB
Kopierschutz: Wasserzeichen-DRM (Digital Rights Management)

Systemvoraussetzungen:

Computer (Windows; MacOS X; Linux): Verwenden Sie eine Lese-Software, die das Dateiformat EPUB verarbeiten kann: z.B. Adobe Digital Editions oder FBReader - beide kostenlos (siehe E-Book Hilfe).

Tablet/Smartphone (Android; iOS): Installieren Sie bereits vor dem Download die kostenlose App Adobe Digital Editions (siehe E-Book Hilfe).

E-Book-Reader: Bookeen, Kobo, Pocketbook, Sony, Tolino u.v.a.m. (nicht Kindle)

Das Dateiformat EPUB ist sehr gut für Romane und Sachbücher geeignet - also für "fließenden" Text ohne komplexes Layout. Bei E-Readern oder Smartphones passt sich der Zeilen- und Seitenumbruch automatisch den kleinen Displays an. Mit Wasserzeichen-DRM wird hier ein "weicher" Kopierschutz verwendet. Daher ist technisch zwar alles möglich - sogar eine unzulässige Weitergabe. Aber an sichtbaren und unsichtbaren Stellen wird der Käufer des E-Books als Wasserzeichen hinterlegt, sodass im Falle eines Missbrauchs die Spur zurückverfolgt werden kann.

Weitere Informationen finden Sie in unserer E-Book Hilfe.


Download (sofort verfügbar)

31,99 €
inkl. 7% MwSt.
Download / Einzel-Lizenz
ePUB mit Wasserzeichen-DRM
siehe Systemvoraussetzungen
E-Book bestellen