Cecilie Hviid og Den Anden Verden

Læs når Cecilie tvinges til at holde sommerferie hos verdens måske kedeligste onkel, og hans ugle: Hornugle-Gule
 
 
Books on Demand (Verlag)
  • 2. Auflage
  • |
  • erschienen am 18. September 2018
  • |
  • 516 Seiten
 
E-Book | ePUB mit Wasserzeichen-DRM | Systemvoraussetzungen
978-87-430-0690-9 (ISBN)
 
Cecilie tvinges til at holde sommerferie hos verdens måske kedeligste onkel, og hans ugle: Hornugle-Gule

Hun møder Bjergfolket og Bumle, og går i Natteskole hos Englen for Regning. Hun drager på fantasi-rejser, finder guldmønter og fanger en Knirkeånd. Hun kæmper imod Tusmørkejætter, Virkeligheden og sit eget spejlbillede.

Læs her hvordan tiden sættes i stå, mens hun redder mange hekse-liv fra bålets flammer - og læs her hvordan Cecilie vandrer videre til Det Gule Trin ...
2. Auflage
  • 0,42 MB
978-87-430-0690-9 (9788743006909)
weitere Ausgaben werden ermittelt

KAPITEL 1

DEN NYE CYKEL

Cecilie Hviid sad ikke på en plads ved vinduet, i år. Desværre sad hun heller ikke ved siden af Laila, som hun før havde gjort... - Det var surt. Og hun syntes også snart, at alle fagene i skolen var regning og matematik.

I år sad hun bagerst i klassen, i det allerfjerneste hjørne. Laila sad skråt foran og Cecilie kunne se, at hun regnede og skrev matematik-opgaver lige så hurtigt, hendes blyant kunne følge med. - Cecilie var ikke engang begyndt på sine stykker endnu.

Hun kikkede langt efter vinduet. Udenfor skinnede solen fra en fuldstændig blå himmel. Der var endnu tre hele dage til sommerferien.

Cecilie glædede sig til, at skolen skulle slutte, men hun glædede sig overhovedet ikke til ferien. Hun skulle nemlig ud til Onkel Ruben hele sommeren og det ville hun ikke. Hun havde allermest lyst til at løbe væk og aldrig mere komme tilbage. - Altså hvis Laila ville løbe med. Og det vidste Cecilie godt, at hun ikke ville. Laila blev ved med at sige til Cecilie, at det helt sikkert ville blive en god ferie alligevel, for de to kunne skrive til hinanden hele tiden, og på den måde få tiden til at gå hurtigere og bedre.

Men Cecilie vidste bedre. Hun vidste, at det ville blive en skrækkelig ferie, for hun var sikker på, at Onkel Ruben var den kedeligste mand, i hele verden. Og hun var sten-sikker på, at hun bare ville sidde og glo ud i luften hele sommeren, uden noget som helst sjovt at lave.

Der ville ikke blive noget med at gå på opdagelse, ligesom ude hos Moster Metia. Der ville ingen hemmelige steder være, som hun kunne undersøge. Og der ville ikke være mærkelige oplevelser at opleve.

Cecilie var sur på hele verden og på sig selv. Hun havde ladet sig overtale til at tage ud til sin onkel, fordi hendes forældre havde lokket hende. De havde lovet hende en fin, ny cykel, hvis hun bare lige ville være på ferie hos Onkel Ruben hele sommeren... - Allerførst havde hun sagt højt og tydeligt: Nej. Hun ville ud til Moster Metia... - Men Janus havde også nægtet fuldstændigt. Han havde sagt, at han skulle ud og male borgen i Moster Metias have. - Cecilie havde forsøgt at fortælle sine forældre, at borgen sagtens kunne vente, selvom den ikke var blevet malet endnu. Men det ville de ikke høre. Og de påstod, at Cecilie nok skulle finde på noget at lave, ude hos Onkel Ruben.

Derfor blev det til, at Janus skulle ud til Moster Metia og have en vidunderlig sommer, mens Cecilie skulle tilbringe en hel, lang, sur sommer, hos sin dødkedelige onkel. - Hun havde godt nok fået en fin, ny, gul cykel for det. Men den havde hun allermest lyst til at sparke til, eller glemme at låse, så den snart kunne blive stjålet. Hun var sikker på, at hun aldrig ville blive glad for den, selvom hun ikke engang havde prøvet den endnu. Hun ville hverken bruge den, når hun havde fri, eller når hun skulle i skole... - Laila havde jo ikke nogen cykel, sagde hun til sin mor, når hun spurgte. Så derfor stod cyklen stadig ubrugt hen, ude i fars store garage.

Cecilie kikkede atter over på Laila. Hendes bedste ven i hele verden. Hun og Cecilie lavede lektier sammen hver eftermiddag. Og når Laila forklarede matematikken for hende, så syntes hun aldrig, at det var så svært, som når læreren gjorde det. Når hun sad i skolen, var matematik bare umuligt at finde ud af.

Hun tog sit talende ur op til øret: DER ER 35 MINUTTER TILBAGE AF TIMEN, sagde det.

Var timen virkelig kun lige begyndt? Det var ikke til at forstå... - Nu måtte hun se at få løst nogle af opgaverne.

Hun begyndte på det første stykke, men hendes orange, hjerte-formede ring glimtede i solen, og hendes øjne flygtede helt af sig selv, væk fra papiret og over på den smukke sten. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan hun havde fået den af Alle Vandenes Deva, sidste år. Hun greb om den lille guldfisk, hun havde i kæden om halsen og tænkte på Engel for Fisk: Gagiel, og på alle dyrene i Tolvmose-Mosen, og på alle de dyr som nu boede i den anden mose i Dyrenes Verden.

Cecilie ønskede helt ned i storetåen, at hun var ude hos Moster Metia lige nu og at hun skulle være der resten af sommeren. Hun havde jo ikke engang set Moster Metias nye, fine loft, som hun lige havde malet i sin stue. Moster Metia havde skrevet til Cecilie og fortalt, at hun havde malet et helt englekor, med instrumenter og det hele. Og at hun, lige nu, var ved at male oppe i Cecilies værelse. Her skulle være blomsterranker med nuttede blomsteralfer i tusinde farver, over hele loftet. Moster Metia havde sendt postkort til Cecilie, med nogle af motiverne, og Cecilie ville så gerne se dem i virkeligheden.

Uden at ville det, kom Cecilie igen til at tænke på Onkel Ruben. Hun blev rigtig vred på sine forældre. Hun syntes, at de fik hende til at være hos ham, mod hendes vilje. Hvordan kunne de dog finde på det?.. - Hun kunne sagtens være alene hjemme, mens de var på arbejde. De behøvede da ikke at sende hende væk.

Cecilie havde foreslået sin mor, at hun bare kunne være hos Laila, noget af tiden, men det ville Mor overhovedet ikke høre tale om. Hun sagde, at der altid skulle være én voksen tilstede, til at passe dem, ligesom ude hos Moster Metia.-Men sådan var det jo slet ikke ude hos moster Metia, havde Cecilie forsøgt at forklare. De lavede alle tre hver deres og så mødtes de til måltiderne. Og de var egentlig kun sammen om aftenen. Moster Metia passede dem aldrig, de passede selv sig selv. Men det ville Mor selvfølgelig ikke tro på.

Cecilie havde også prøvet at sige, at hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at være i nærheden af Onkel Ruben, hele sommeren, alligevel. Så det ville faktisk være, som om han slet ikke var der. Men så sagde Mor, at Cecilie skulle holde op med det pjat.

Der sad Cecilie, midt i timen, og var vred. - Også på alle de dumme matematik-stykker... - Fandtes der dog ikke en Engel for Regning, som kunne hjælpe hende? Eller kunne man ikke opfinde en matematik-pille, som kunne gøre hende god til at regne og løse opgaver? Eller kunne hun ikke få ind-opereret en eller anden dims i hovedet, som fik hende til at kende al matematik?

"Goddag Cecilie Hviid." sagde en venlig stemme. Cecilie kikkede undrende op, i det stille klasselokale. Foran hende, mellem bordene, stod en lysende engel. "Jeg er Butator. Englen for Regning."

Cecilie stirrede. Og hun anede ikke, hvad hun skulle gøre.- Fandtes han virkelig?

"Ja, jeg findes virkelig." sagde englen leende, og trådte tættere på Cecilies bord. "Og du skal bare tænke, så hører jeg alt, hvad du vil sige." Det var næsten for godt til at være sandt. En Engel for Regning. Måske betød det, at hun kunne lære al regning og matematik i hele verden, på 3 sekunder. "Nej, så nemt går det ikke." smilede Butator, som havde hørt alt, hvad Cecilie tænkte. "Du skal selv gøre arbejdet."

"Jamen, hvad skal jeg gøre?" tænkte Cecilie og forsøgte at glo lidt mindre.

"Du skal begynde helt forfra." svarede Englen for Regning.

"Forfra? Hele bogen?"

"Ja. Hele bogen. Og alle de bøger, som du har haft indtil nu. - For hvis du ikke kan regne, kan du heller ikke regne noget som helst ud. Du kan heller ikke regne med noget, og ej heller kende tiden for regnskabets time. - På din onkels bogreol vil du finde alle bøgerne, lige fra første gang, du begyndte på dette fag. Dem skal du tage frem, allerede den første eftermiddag du dér, hos ham." svarede Butator.

"Jamen, jeg hader regning og matematik. Det vil jeg da ikke bruge hele min sommerferie på." indvendte Cecilie.

"Du skal ikke se på det, som matematik. Du skal se på det, som musik. - Snart vil du kunne høre Den Matematiske Musik og den vil vække spørgsmålene, som sover inde i dig. Og når du vågner, vil du opdage, at du i virkeligheden hele tiden har kunnet løse alle opgaverne." sagde Englen for Regning.

Det lød vel nok mærkværdigt, syntes Cecilie.

"Men hvordan?" spurgte hun.

"Lyt." svarede Englen. "Og læg den bog, du arbejder med om dagen, under din hovedpude, mens du sover om natten."

Så forsvandt han lige så hurtigt, han var kommet. - Cecilie sad, som forstenet. Ikke nok med, at der virkelig fandtes en Engel for Regning, han påstod sørme også, at matematik var musik, og at hun sagtens kunne finde ud af det, inden i.

En lille papir-kugle ramte Cecilie på panden og bragte hende tilbage til klasse-lokalet. Laila sad foran hende og lo lydløst til hende.

"Vågn op. Vi skal snart hjem." sagde hendes mund, uden en lyd. Hun pegede på Cecilies matematik-bog....

Dateiformat: EPUB
Kopierschutz: Wasserzeichen-DRM (Digital Rights Management)

Systemvoraussetzungen:

Computer (Windows; MacOS X; Linux): Verwenden Sie eine Lese-Software, die das Dateiformat EPUB verarbeiten kann: z.B. Adobe Digital Editions oder FBReader - beide kostenlos (siehe E-Book Hilfe).

Tablet/Smartphone (Android; iOS): Installieren Sie bereits vor dem Download die kostenlose App Adobe Digital Editions (siehe E-Book Hilfe).

E-Book-Reader: Bookeen, Kobo, Pocketbook, Sony, Tolino u.v.a.m. (nicht Kindle)

Das Dateiformat EPUB ist sehr gut für Romane und Sachbücher geeignet - also für "fließenden" Text ohne komplexes Layout. Bei E-Readern oder Smartphones passt sich der Zeilen- und Seitenumbruch automatisch den kleinen Displays an. Mit Wasserzeichen-DRM wird hier ein "weicher" Kopierschutz verwendet. Daher ist technisch zwar alles möglich - sogar eine unzulässige Weitergabe. Aber an sichtbaren und unsichtbaren Stellen wird der Käufer des E-Books als Wasserzeichen hinterlegt, sodass im Falle eines Missbrauchs die Spur zurückverfolgt werden kann.

Weitere Informationen finden Sie in unserer E-Book Hilfe.


Download (sofort verfügbar)

13,99 €
inkl. 7% MwSt.
Download / Einzel-Lizenz
ePUB mit Wasserzeichen-DRM
siehe Systemvoraussetzungen
E-Book bestellen